Naturen

I begyndelsen var havet

For 15-16 millioner år siden eksisterede Island ikke. Hvor kontinentalpladernes drift bort fra hinanden i hhv. vestlig og østlig retning var kombineret med særlig vulkansk aktivitet på bunden af urhavet – et såkaldt geologisk hot-spot – skabtes der langsomt land. Som tilblivelsen af øen Surtsey (foto) i begyndelsen af 1960’erne, må man tro.

Siden da er Island vokset og landet fortsætter med at vokse.

Den amerikanske og den europæiske kontinentalplade glider stadig væk fra hinanden med 2-3 cm om året i gennemsnit. I samme takt vokser Island. Populært sagt tilhører den vestlige del af Island den amerikanske plade og den østlige den europæiske. Langs denne skillelinie omtrent midt på Island (nord-syd) ligger de mest aktive vulkanske områder. Vestmannaøerne, Hekla, Katla, Grímsvatn, Bardarbunga og Krafla er de mest kendte.

På landet

Islands 103.000 km2 rummer mange naturtyper. Naturen rummer ufatteligt skønne og fremmedartede scenerier.

Her kan opleves farver, former og dufte, man ikke finder mange andre steder.

Det varme land fra undergrundens vulkanske aktivitet former fortsat landet og mange steder mærker man de direkte følger af jordskælv eller vulkanisme.

Store sprækker i overfladen, områder med ny lava og ikke mindst den karakteristiske duft af svovl, som er forbundet med termisk aktivitet.

Landet vokser med 2-3 cm om året i østlig-vestlig retning – en sær tanke rejser sig: hvad sker der med Grønland og Færøerne?

Dyrker man friluftsliv under én eller anden form, er der meget at komme efter. Vandring, ridning på islandske heste, lystfiskeri, ornitologi, golf og alle slags ekstreme udfordringer kan prøves. Sejlads mellem isbjerge, river-rafting, snescootere på gletsjere, ture i enorme ombyggede jeeps, havkajak, ja sågar kørsel med hundeslæde…

Det store land rummer så store landskabelige variationer, at man for klarhedens skyld med fordel kan opdele det lidt – nedenfor ses de enkelte områdes særlige kvaliteter.

Sydlandets karaktertræk er store flade vidder med heste og får. Her er udsigt til Vestmannaøerne og vulkanen Hekla, men også gletsjernes hvide toppe fylder op, især når man kommer længere østpå. Og glem ikke de helt enorme øde sandsletter. Naturparken Skaftafell i ly af Island største gletsjer Vatnajökull giver mulighed for gode vandreture og ophold på landets største, gode, campingplads. Vatnajökull er fantastisk flot og stor, faktisk dækker den et område på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster. Flere af gletsjertungerne kan man uden stort besvær komme helt tæt på og mærke kulden fra eller man kan køre op på gletsjeren i jeeps, på snescooter eller på ski ifølge med erfarne folk.

På sydlandet findes mange historiske steder; blandt det vigtigste er Tingvallasletten, som er landets historiske hjerte. Fra år 930 og mange hundrede år frem var dette tingstedet, hvor man afgjorde nationens vigtigste sager. Landets domkirke var i mere end 600 år beliggende på Skálholt lidt længere østpå, hvor der endnu findes en stor kirke.

Flere af de kendte sagaer foregik på Sydlandet – de fleste kender Njals Saga, der udspillede sig i nærheden af Eyjafjallajókull.

Thórsmörk (”Thors mark”) er en frodig og lun dal, velegnet til camping og vandring. Området er beskyttet mod nordlige vinde af de farvestrålende fjelde. Man kommer tæt forbi en gletsjertunge, som kælver sine små sort/hvide isbjerge i en lille sø. Der kræves gode jeeps og en erfaren chauffør for at komme hertil, eller man kan deltage i planlagte gruppeture, hvis busser er særligt byggede til passage af vandløb og elve.

Nordlandet er lig med dybe fjorde med tilhørende store elve, omkranset af frodige enge. De bedste heste kommer herfra, siges det. Eller det siger de, som stammer fra Skagafjördur! Den store by her nordpå er Akureyri (16.000 indb.), som ligger smukt på skrænterne til en af de største fjorde. Gør holdt er par dage, besøg den eksotiske botaniske have og måske et museum eller drik en kop stærk islandsk kaffe på byens udendørs caféer.

Her finder man kendte steder som søen Mývatn med dens titusindvis af ænder, gæs og lommer, blandt disse så eksotiske som strømand, islandsk hvinand og islom.

Her findes mægtige vandfald som Godafoss (Gudernes vandfald) og Dettifoss, Europas mest vandrige fald. Fine byer som Siglufjördur med mindelser om de tidligere så heftige sildeeventyr og Húsavik, udgangspunkt for de mest hvalsikre turbåde, hvis man skulle ønske at opleve havets store pattedyr i vild dressur. I det hele taget findes mange mindre fiskerisamfund, som er et besøg værd.

Allermest nordøstligt kommer man helt op under Polarcirklen og dermed midnatssolen.

Østlandet og Vestfjordene præges af høje skarpe fjelde og dybt indskårne fjorde. Det er de ældste områder af Island; omkring 15 – 16 millioner år gamle, hvilket ikke er meget mere end et øjeblik i geologisk forstand.

Østlandet lander man i, hvis man ankommer med færgen fra Danmark. Den smukke havneby Seydisfjördur er skabt af velhavende, især norske fiskere og hvalfangere i slutningen af 1800-årene. I dag er mange bygninger restaureret og er et ophold værd. Den lange sø Lagerfljót rummer vand fra Vatnajökull og skjuler efter sagnet et søuhyre i fjern familie med Loch Ness-slangen.

Langs søens bredder findes Islands største skov, bestående af lærk, birk og nåletræ – her ses træer op til 20 meters højde.

I disse år anlægges der et enormt industrielt projekt her. Nord for Vatnajökull opdæmmes et reservoir på 55-60 km2 og vandet ledes herfra gennem 70-75 km borede tunneler frem til et kraftværk, som skal producere elektricitet til aluminiumsproduktion. Det er meget interessant at følge, hvordan man tæmmer den voldsomme islandske natur og får produktion og arbejdspladser ud af det. Det er samtidigt et omdiskuteret projekt, fordi det ødelægger dele af et sårbart naturområde.

Uanset hvad man synes om det, så er det spændende at følge og se på, enten ved at køre op i højlandet eller se de forskellige informationssteder. Der er etableret en vej dertil, som man kan køre i helt almindelige personbiler. Smukke køreture ud og ind langs dybt indskårne fjorde og udsigt over havet, afbrudt at småbyer med muligheder for at bo, bade og handle, er det karakteriske. Endelig giver området gode muligheder for vandreture.

Vestfjordene

Fra det vestligste punkt i Vestfjordene – Látraberg – er der kun 300 km til Grønland! Mens man kigger efter de grønlandske bjerge, vil man her opleve utroligt mange havfugle, bl.a. søpapegøjer, lomvier, alke og mallemukker – og måske en enkelt jagtfalk.

Vestfjordene rummer mange småbyer og så mange flotte kig til blanke eller skumsprøjtende fjorde og til fjelde, som rejser sig højt og stejlt. Midt i det hele findes landets store by Isafjördur, som rummer alt det en rejsende har brug for, inkl. et spændende historisk museum.

Den allernordligste del hedder Hornstrandir og er forladt af mennesker. Men det betyder bare, at der er endnu mere fantastiske oplevelser for vandrere og teltfolk.

Der bør beregnes god tid til et besøg i Vestfjordene, både fordi vejene er lange og ikke blandt landets bedste og fordi der er så mange betagende steder.

Syd for Vestfjordene findes Breidafjördur, som kan krydses ombord på en lille færge fra Stykkisholmur på Snæfellsnes. Midt i fjorden ligger den lille ø Flatey, som er berømt fordi et vigtigt islandsk håndskrift ”Flateyjarbókinn” blev skrevet her i den tid, øen husede et rigt kloster.

Snæfellsnes

Et relativt lille område får sin egen omtale – hvorfor det? Fordi man her finder stort set samtlige islandske naturtyper samlet på et lille område. Det er med andre ord overskueligt og så er det først og fremmest smukt og dramatisk. Højdepunktet er vulkanen og gletsjeren Snæfellsjökull, der med sine knapt 1.500 meter rejser sig over havet. Vulkanen er berømt for sin perfekte form og for sin kraft, som nogle oplever mystisk og kosmisk, og andre blot som smuk. Under alle omstændigheder havde allerede den franske forfatter Jules Verne opdaget, at den var noget særligt, for han lod ekspeditionen, som skulle udforske jordens indre, starte den farefulde færd i romanen ”Rejsen til jordens indre.” Sorte strande, ekspressivt formede lavaformationer, grønne enge med småsøer og en masse små og store vulkaner hører til halvøens fortrin.

Det indre af Island er én stor ørken. Der findes gletsjerne og der findes den fremmedartede grus- og stenørken. Her kan man kun færdes to-tre måneder hver sommer, men her får man oplevelser, man ikke sådan lige kommer sig over. Fra de højeste punkter kan man se op til 150 km gennem den klareste luft til en gletsjers snehvide massiv. Ellers er her sort og brunt og sjældne områder med irgrønt mos, hvor lidt vand siver frem. En gang imellem lyser en hvid snespurv op. De fleste højfjeldsruter passerer områder med varmt vand, direkte fra det vulkanske indre. Her bader man naturligvis.

Relevante links: