Individualitet og fællesskab kunne være overskriften på denne rejsetype. For den kombinerer det bedste fra den individuelle rejse med det bedste fra fællesskabets rejseform. Det er en klar økonomisk fordel at rejse fire personer frem for to, og de hyggelige stunder, der kan deles med gode venner, kolleger eller familie, vil vise sig uforglemmelige.
Er I med andre ord to familier/ægtepar eller en anden mindre gruppe, tilrettelægger vi en tur for jer: leje af køretøj (personbil eller jeep) og booking af hotel eller sommerhus, og kombinerer det med muligheder for specielle oplevelser. Lystfiskeri, snescooter, riverrafting, hvalsafari, golf eller ridning er blot nogle af de spændende muligheder.
For at vise, hvordan det kunne arrangeres, har vi vist nogle få eksempler på rejser, skabt efter idéen Frihed for flere – eller flere… Priserne er baseret på fire voksne personer og de fleste på en rejse i højsæsonen 15. juni – 1. september. Vi arrangerer dog ture hele året.
Vær opmærksom på, at turene i lavsæsonen bliver noget billigere end de her viste. Et besøg i Island, klædt i efterårets farver eller under vinterens vilkår og muligheder, er ikke det værste. Tænk på at bade i 37 grader varmt vand, mens sneen daler ned i håret og det varme vand. Eller forestil dig Nordlyset svæve og sejle hen gennem den frostklare nat. Så snart du har fundet datoen for jeres rejse, går vi i gang med at skræddersy de eksakte ønsker og behov til en perfekt tur!
Det sker hurtigere end du tror!
