Flag.gif
+45 8612 1849 og +45 2962 8077 info@team-island.dk
01StartSerie.jpg
07island.jpg

Islands historie – kort og godt

Den islandske historie er kort og godt beskrevet. I det mindste når man taler om den historie, som omhandler menneskers tilstedeværelse på den store ø.
I år 874 landede den første nordboer på øen, der på det tidspunkt var forladt af nogle få irske munke, som havde opholdt sig dér nogle år.
De første nordboere bosatte sig særligt i områderne mod sydvest og vest. Området omkring den nuværende hovedstad Reykjavik blev beboet som noget af det tidligste.
Nybyggerne kom især fra det vestlige Norge, men var godt og grundigt blandet op med keltiske folk (kvinder og slaver), som de samlede op på vejen mod nordvest.

Gode landbrugsområder og rigt fiskeri sikrede et fornuftigt eksistensgrundlag.
Efter nogle år med lokale tingsteder, etableredes Altinget i år 930 på Tingvallasletten. Altinget er blevet kaldt ”verdens ældste demokrati” og skønt det ikke minder meget om vore dages repræsentative demokrati, indeholdt det demokratiske elementer.
Altinget var derefter i mere end 300 år landets juridiske og sociale centrum, hvor der blev truffet afgørelser om overordnede sager som f.eks. overgangen til kristendommen (år 1000), hvor lokale tvister blev debatteret og afgjort og endelig fungerede Altinget som et vigtigt socialt omdrejningspunkt for det islandske folk.
I disse mere end 300 år blev der ingen klassisk centralmagt, samlet hos en enkelt person; der var med andre ord ingen fyrste eller konge over Island. Magten lå hos Altingets 39 goder og lovsigemanden, udpeget blandt disse goder.

I løbet af 1200-tallet udvikledes dog så store interne stridigheder blandt de mest indflydelsesrige familier, at det trak op til en forening med den norske trone. En udvikling, som kulminerede i 1262, hvor Island blev et norsk skatland og en del af den norske kongemagts interessesfære.
Den såkaldte fristatstid var forbi.
Sammen med Norge kom Island under den danske krone ved dannelsen af Kalmarunionen i 1397 og frem til 1918 var Island da en del af Danmark.
De islandske sagaer blev især nedskrevet i 1200-årene, og mange omhandler perioden for den første bosætning i landet, om de mange rejser til Norge, slægternes gøren og laden, konflikter og konflikters løsning, overgangen til kristendommen og tidens æresbegreber. Blandt de mest kendte er Njáls Saga og Egil Skallagrímsson Saga, som i disse år udkommer i nye oversættelser og bestemt bør læses i forbindelse med en tur til Island.
Tiden under den danske trone var præget af store omvæltninger og store katastrofer. Island var en koloni og kronen oplevede det som en naturlig ting, at der skulle trækkes økonomisk overskud ud fra landet. Imidlertid var der ikke meget lokalt overskud at tage af, og sammen med en række naturkatastrofer og sygdomsepidemier, betød det, at levevilkårene i lange perioder var meget dårlige. Faktisk så dårlige, at man i fuld alvor overvejede at flytte de omkring 30.000 indbyggere til Vestjylland og lade dem klare sig på den jyske hede. Det skete dog ikke.

I begyndelsen af 1700-årene blev de islandske håndskrifter indsamlet rundt om på gårde og kirker og flyttet til Danmark. Arni Magnusson rejste et par somre rundt for Københavns Universitet for bl.a. at lave opmålinger, optællinger af folk og fæ, forslag til forbedringer af jordbruget o.m.a. På sine ture stødte han på medtagne håndskrifter, som han opkøbte og flyttede til Danmark, hvorfra de først kom tilbage til Island i de sidste årtier af 1900-årene. Det skete efter en langstrakt debat i Danmark og ikke uden bitterhed i visse kredse. I Island blev tilbageleveringen set som en overordentlig vigtig symbolsk og positiv handling, der bidrog til at fjerne spændingen mellem det danske og det islandske folk.
I 1800-årene begyndte kampen for Islands selvstændighed fra Danmark. Fra 1874 (1000-året for den islandske bosættelse), hvor Altinget fik lovgivende magt, over udnævnelsen af den første islandske minister, bosiddende i Reykjavik (1904) til hjemmestyreloven i 1918 går en række hændelser, som forbereder etableringen af Republikken Island i 1944.

17. juni 1944 proklameres så Republikken Island på Tingvallasletten og den første præsident Sveinn Björnsson bliver valgt.
Siden er det gået stærkt – Island er blandt de rigeste nationer i verden og på samme tid optaget af sin historie som af fremtidens muligheder.