Oplev sensommerens fine farver, 15.9. – 19.9. 2010
Team Island tilbyder en intensiv og uhyre billig tur til Island. Der er lige præcis tid nok til at se de mest attraktive ting i det spændende land. Der er tid til både at færdes lidt på egen hånd og tid til at blive taget i hånden af en meget erfaren rejseleder, som vi åbne en masse døre til det islandske samfund, som du ikke selv ville kunne gøre. Hvad er det lige, der sker i Island?
Prisen er lige så attraktiv som alt det andet! Med K. Torben Rasmussen som rejseleder.
Pak badetøjet og kom så med...
Dag 1 / onsdag den 15. september
Vi mødes alle i lufthavnen i Karup kl. 11.00 for at nå flyveren kl. 12.05 mod Kastrup. Hefter er der afgang fra Kastrup Lufthavn kl. 14.00, ankomst Island kl. 15.10 (lokal tid, efter 3 timers flyvetur).
Her venter gruppens egen bus. Turen går direkte mod hovedstaden Reykjavik og eftersom det endnu er lyst kan man sagtens nyde turen og omgivelserne. Indkvartering på Hotel Cabin, i gå-afstand fra centrum.
Dag 2 / torsdag den 16. september
Vi skal tidligt af sted, for der er mange spændende oplevelser på programmet. Vi kører først forbi vulkanmassivet Hengill, der gemmer enorme mængder kogende vand. Både på syd- og nordsiden er der store geotermiske fabrikker, som udnytter de vedvarende ressourcer. Der er smuk udsigt ned over søen Tingvallavatn, ved hvis nordlige side vi finder stedet for Altinget – her grundlagdes i år 930 den nordiske parlamentariske model. Området er desuden et spændende geologisk højdepunkt, som rejselederen vil fortælle meget mere om.
Turen går længere mod øst, passerer området med gejseren og ser måske et udbrud, mens vi kører forbi. Vi skal nemlig nå en lækker frokost, der består af rygende varm suppe, lavet på islandsk lammekød. Ja, selvfølgelig er der kaffe med...
Det foregår lige ved vandfaldet Gullfoss og godt mætte er vi klar til at opleve det store vandfald, der transporterer smeltevand fra en af landets store gletsjere.
Vi kører videre mod området ved Geysir, hvor Strokkur i dag holder dampen oppe (se billedet)
Vi fortsætter herefter mod syd, gør et par hurtige stop, hvor der naturligvis er tid til en kop kaffe. Og hvor vi skal se på islandske bananpalmer, ja – de findes...
Sidst på dagen (ikke senere end kl. 18.00) er vi tilbage på hotellet – og når måske lige et lige hvil, i hvert fald en omklædning. Middagen denne aften foregår på Hotel Cabin, og består af en fyldig salatbar og valgfrie varme retter, inkl. en øl eller lille flaske vin pr. person
Dag 3 / fredag den 17. september
Fredagen foregår på egen hånd og hverken bus eller rejseleder er til rådighed. Det giver jer tid til prøve forskellige interessante ting, som vi hjælper med at aftale, fx
1: tag på hvalsafari fra byens gamle havn. Chancen for at se vågehvaler (op til 7-9 meter) eller pukkelhvaler (op til 13-15 meter) er gode
2: tag på ridetur på en islandsk hest i dens naturlige omgivelser. Ture på 2 timer eller hele dagen
3: lej en stor jeep og prøv selv kræfter med de store vidder
4: flyv til Vestmannaøerne og se, hvordan der ser ud. Alle husker nok det enorme vulkanudbrud, der i 1973 truede med at ødelægge byen og havnen
5: se på muséer (håndskrifter, historiske eller kunstmuséer), besøg nogle af de mange specielle kaffebarer, tag en tur på byens gamle fine kirkegård eller rundt om søen i midtbyen
Rejselederen vil bistå med praktiske oplysninger, eller aktiviteterne kan bestilles før rejsen.
Dag 4 / lørdag den 18. september
Kl. 9.00 står bussen klar til at køre os til frilandsmuseet Arbæjarsafn. Lidt som i Den Gamle By i Århus er her samlet karakteristiske bygninger fra forskellige egne og forskellige tider. Vi får en introduktion til stedet og har derefter tid på egen hånd. Om eftermiddagen tager vi på endnu en spændende udflugt. Vi skal på tur under jorden og se lidt på lava, nedefra. Lavafelterne gemmer mange grotter og vi skal besøge én, og derefter køre ned til Atlanterhavet for en god lang travetur i det sort-grå sand. Her river blæsten virkeligt i håret og her ser vi sikkert sæler, suler og andre havfugle.
Længere fremme besøger vi en tørvegård, hvilket er en hel særlig islandsk byggeform, udviklet fra vikingetidens langhuse. Omkring kl. 18.00 er vi tilbage i byen igen – for nu skal vi finde den gode restaurant, der kan servere hvalbøf eller søpapegøjer for os: det er turens fine afslutningsmiddag. Eksotisk og godt!
Dag 5 / søndag den 19. september
Kl. 9.00 er der afgang fra hotellet og bussen kører direkte til Den Blå Lagune. Hvor er det
mere passende at tage afsked med Island, end i dette fantastiske varme vand? Turkisblåt, fyldt med salte og mineraler og måske bedst af alt: under den frie himmel. Tænk at sidde i 33-40 grader varmt vand, med udkig til sorte lavamasser og en blå himmel. Kl. 11.15 er der afgang mod lufthavnen og kl. 13.15 er der afgang fra Island, med ankomst i Kastrup kl. 18.15 (dansk tid). Herefter er der afgang mod Karup kl. 20.00, med ankomst i Karup kl. 20.50

Pris pr. person (prisen er baseret på 20 betalende deltagere):
kr. 6.400 (i standard-værelser, ret/meget små)
kr. 6.900 (i større værelser på guesthouse, umiddelbart ved samme hotel)
NB: tillæg for enkelt-værelse: kr. 500 kr.
Prisen inkluderer:
Flybilletter t/r, inkl. skatter (Karup-Kastrup-Island t/r)
Transport i Island, røgfri bus med god plads
Indkvartering, i delt dobbeltværelse, inkl. morgenmad – NB: to værelses-størrelser/priser
Frokost x 2 stk. (16.9. og 18.9.)
Middag x 2 stk. (16.9. og 18.9.)
Adgang til Den Blå Lagune, inkl. håndklæder
Rejseleder fra Team Island, K. Torben Rasmussen (forfatter til Turen går til Island)
Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke:
Drikkevarer ved måltider, ud over isvand, der altid følger frit og rigeligt
Måltider, ud over de nævnte
Kort om Team Island og KulturRetur A/S
Virksomheden ejes af K. Torben Rasmussen og Carl Erik Skovgaard Sørensen.
K. Torben Rasmussen litteraturhistoriker fra Århus Universitet, direktør for Nordens hus i Reykjavik (1994-98), leder af Århus Kunstakademi (2000-2004), og forfatter til Turen går til Island (Politikens Forlag). Er en hyppig anvendt foredragsholder. Siden 2004 har han arbejdet professionelt med at arrangere rejser til Island (se mere på www.torbenrasmussen.dk)
Carl Erik Skovgaard Sørensen er islandsk konsul i Århus, advokat og partner i advokatfirmaet DELACOURDANIA i Århus/København. Han bistår med idéer, inputs og kontakter bl.a. ved planlægning af erhvervsrelaterede rejser og ture.
KulturRetur arrangerer ture til Island, Færøerne, Grønland, Irland og Rumænien – flere destinationer er på vej
Irland – den grønne ø
12.-21. juli 2010
Rejs med den meget erfarne Christian Møller på en grundig rejse
Se mere herPå denne tur til Færøerne kommer du til at opleve alt det bedste, sammen med Annika Hoydal.
Se mere herOplev den med Ældresagen i Hadsten
Oplev Islands barske højland ved Landmannalaugar, de frodige områder på Sydlandet og mange storslåede vandfald. Europas største gletsjer Vatnajökull vil vi se, ligesom der er tid til at nyde Reykjaviks mange spændende attraktioner.
Se mere herDen islandske kunstscene er lige så dynamisk som den islanske natur. Få god tid og grundig information om begge dele
Se mere herUdover klassiske attraktioner som vandfald og gejser, vil vi på denne tur udforske de mere afsidiges egne hvor der ikke kommer så mange turister. Turen arrangeres i samarbejde med Vrå Højskole og indledes med nogle dages inspirerende ophold på højskolen i Nordjylland.
Se mere her