Flag.gif
+45 8612 1849 og +45 2962 8077 info@team-island.dk
03StartSerie.jpg
PrintPiktogram.gif Printvenlig version
BestilRejse.gif Bestil rejsen

En rejse og vandring i de nordvestlige dele af Island, med masser af fjord, fjeld og fugle

 

28. - 9. juli 2010

Rejse nr. C-19


På denne rejse opleves den nordvestlige del af Island, som geologisk er den ældste del af Island. Området kendetegnes af et fjordlandskab og en befolkning, som i århundreder har levet af havets rigdom som fisk, sæl og fugle. Området gemmer også minder om bygder, som oplevede kortvarig opblomstring gennem industrialiseret hval- og sildefangst, initieret af dristige udenlandske forretningsfolk. I mange områder har menneskene forladt deres gårde for tre-fire generationer siden, og tilbage er storslået kulturlandskab og enkelte hytter, som senere generationer har bygget for ikke at tabe forbindelsen med sine rødder.

Vi rejser i selskab med den yderst kompetente rejseleder Tryggvi Felixson, som ofte har vandret i disse områder (se mere om ham nederst i dette program).

Overnatning i hytter, vandrerhjem og hoteller. Måltider af varierende karakter, fra gode restauranter til enkle hyttemåltider. Madpakke laves ved morgenmad. Deltagere skal have god fysik og skal have kvalitets vandretøj, sovepose og udstyr som kan klare vind, regn og temperatur tæt på havet, kun 300 km fra Grønlandsisen.

Maks. antal deltagere er 20 personer


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Program:
Dag 1 / mandag 28. juni
Afgang fra Kastrup kl. 14.00, ankomst i Island (Keflavik Lufthavn), kl. 15.10 (lokal tid). Herfra transfer til hovedstanden Reykjavik. Indkvartering på Hotel Cabin. Derefter til den fælles nordiske kulturinstitution Nordens hus for middag og indføring i Islands geografi og natur.

Dag 2 / tirsdag 29. juni
Vi starter vor lange og spændende rejse i gruppens egen bus. Det første stop er Reykholt, hvor vi bliver introduceret til Snorri Sturluson og Egill Skallagrímsson, en af de islandske sagaers største personligheder. Bussen kører så videre nordover fjeldheden Holtavörduheidi og langs vestkysten af Húnaflói til den lille by Hólmavík. Efter par timers stop i Hólmavík, som inkluderer besøg på et lokalt museum der bl.a. beskriver en mørk periode i Islands historie med heksejagt. Rejsen går så videre nord gennem barske områder, hvor de sidste beboere nu har søgt lykken ved at flytte et andet sted. Men heldigvis, ikke alle. Vi spisser middag i Hotel Djupavík, en lille kystby som, i en kort periode i første halvdel af forrige århundrede blomstrede, da den lunefulde fisk silden valgte Húnaflói som habitat., og overnatter i Island’s Turistforenings hytte i Nordurfjördur.
[Overnatning: Nordurfjördur]

Dag 3 / onsdag 30. juni
Nord for Djúpavík ligger én af Islands nordligste og mest isolerede beboede områder, Árneshreppur, og dér ender landvejen. Rejsen fortsætter med en båd, som sejler fra Nordurfjördur langs kysten ind i et naturreservat, til Látravík, hvor bostedet ved et gammelt fyr tjener som et primitivt overnatningssted.
[Overnatning: Hornbjargsviti]

Dag 4 / torsdag 1. juli
Dagstur Hornbjarg
Vi anvender dagen til at vandre udover Hornbjarg, som er et fascinerende kystlandskab med en mangfoldighed af søfugle, som har de stejle fjeldsider som deres hjem. Det er faktisk et af Islands mest spektakulære fuglebjerge.
[Overnatning: Hornbjargsviti]

Dag 5 / fredag 2. juli
Dagstur Hornvík
Vi vandrer vestover og ned i Hornvïk, som er en af de frodigste små dale i området. Her træffer vi meget sandsynlig reservatets opsynsmand, Jón Björnsson.
[Overnatning: Hornbjargsviti]

Dag 6 / lørdag 3. juli
Hornbjargsviti – Lónafjördur-Ísafjördur (vandring og båd)
Vi vandrer en fjeldvej til den smukke Lónafjördur, hvor vi vil blive hentet af en båd, som tager os hurtig til Ísafjördur. Det er hovedbyen i området og har gode vejforbindelser.
[Overnatning: Ísafjördur]

Dag 7 / søndag 4. juli
Ísafjördur, byvandring, museumsbesøg og bustur til og i den lille by Bolungarvík.
[Overnatning: Ísafjördur]

Dag 8 / mandag 5. juli
Ísafjördur – Látrabjarg (bus)
Vi kører med bussen gennem varierende fjordlandskaber sydpå til Europas største fuglebjerg, Látrabjarg. På vejen besøger vi bl.a. et af Islands pragtfulde vandfald, Dynjandi.
[Overnatning: Breidalsvík]

Dag 9 / tirsdag 6. juli
Látrabjarg – Raudisandur-Vatnsfjördur (vandring og bus)
Vi vandrer langs Látarabjarg mod øst og ned til Raudisandur, hvor en spektakulær farverig strand møder os. Her venter bussen og transportere os til Vatnsfjördur. Ifølge sagaerne, var det i Vatnsfjördur, at Hrafna-Flóki, som var en af de første nordmænd som fandt vejen til Island, blev overrasket af den barske vinter. Han gav landet navnet Island, som skræk og advarsel, så andre nordmænd ikke skulle finde på at bosætte sig i landet.
[Overnatning: Flókalundur]

Dag 10 / onsdag 7. juli (dag 10)
Vatnsfjördur – Flatey (bus og færge)
Vi tager færgen til Flatey, en ø midt i Breidafjördur, som præges af harmoni mellem mennesker og natur og mellem fortid og nutid.
[Overnatning: Flatey]

Dag 11 / torsdag 8. juli
Flatey – Stykkishólmur – Reykjavík (færge og bus)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter overnatning og fugleobservationer på Flatey, sejler vi videre til byen Stykkishólmur på Snæfellsnes og straks videre med bussen til Reykjavík.
[Overnatning: Reykjavik]

Dag 12 / fredag 9. juli
Afgang fra hotellet kl. 9.00 og kørsel direkte til Den Blå Lagune. Her er der tid til et bad, før I kører det sidste korte stykke vej til lufthavnen. Herfra er der afgang kl. 16.10 mod Kastrup, ank. 21.10 (dansk tid).

 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pris pr. person: kr. 12.000

Rejse nr. C-19


Prisen inkluderer:
Flybilletter t/r, inkl. flyskatter
Bustransport i Island, iflg. rejseplan
Overnatning, de fleste steder med fælles bad/toilet

Prisen inkluderer ikke
Drikkevarer ved måltider, ud over isvand, der altid følger frit og rigeligt
Aktiviteter ud over de specifikt omtalte

Billeder fra Djúpavík

Billeder fra Hornstrandir

Naturreservat Hornstrandir

Billeder fra Látrabjarg

Billeder fra Flatey

Mer info om området som helhed

http://westfjords.is/home


Kort om Tryggvi Felixson, rejselederen


Tryggvi Felixson kommer fra Island, men arbejder for tiden som afdelingschef for miljø- og ressource-afdelingen i Nordisk Ministerråds sekretariat i København. Tryggvi har bl.a. i mange år arbejdet i Islands Miljøministerium og som daglig leder af den islandske naturbeskyttelsesforening Landvernd. Han kender derfor indgående landets natur og seværdigheder. Tryggvi har en bred erfaring som rejseleder og har fra sin barndom vandret i det islandske fjeld.

Kort om KulturRetur A/S – som er teknisk arrangør af rejsen
Virksomheden ejes af K. Torben Rasmussen og Carl Erik Skovgaard Sørensen.
K. Torben Rasmussen
Litteraturhistoriker fra Århus Universitet
Direktør for Nordens hus i Reykjavik (1994-98)
Leder af Århus Kunstakademi (2000-2004)
Forfatter til Turen går til Island (Politikens Forlag)
Er en hyppig anvendt foredragsholder.
Siden 2004 har han arbejdet professionelt med at arrangere rejser
(C.V. på www.torbenrasmussen.dk)
 
Carl Erik Skovgaard Sørensen
Islandsk konsul i Århus
Advokat og partner i advokatfirmaet DELACOUR i Århus/København
Han bistår med idéer, inputs og kontakter bl.a. ved planlægning af erhvervsrelaterede rejser og ture.
 
KulturRetur arrangerer rejser til Island, Færøerne, Grønland og Rumænien – flere destinationer følger...

 

 

11 og 12 dages rejser

12 dages udfordrende og usædvanlig vandretur mod Islands hjerte

For deltagere i meget god form.

12. – 24. juli 2010

Oplevelser som kun få kan prøve. Ture til de mest uberørte egne i Island, med en uhyre trænet rejseleder.

Se mere her

Vandring i de nordvestlige dele af Island, 12 dage

Fjord, fjeld og fugle.

28. juni - 9. juli 2010

Oplevelser som kun få kan prøve. Ture til de mest uberørte egne i Island, med en uhyre trænet rejseleder.

Se mere her

Island rundt på 11 dage

En grundig og attraktiv ferie.

28. juni - 8. juli 2010

Rejse nr. A-3

Ferie, hvalsafari, sejltur mellem isbjerge, rideture, fugletur, vulkaner, vandreture vandfald, varme kilder... Læs mere

Se mere her

Island rundt på 12 dage

En grundig og attraktiv ferie.

6. juli - 17. juli 2010

Rejse nr. A-1

Ferie med vulkaner, vandfald, varme kilder og udsigter over hav og fjeld. Fin optakt til senere rideferie, vandreferie eller kør-selv-ture. Hvalsafari og to andre sejlture inkl. i prisen

Se mere her

Island rundt på 12 dage

En grundig og attraktiv ferie.

13. juli - 24. juli 2010

Rejse nr. A-2

Denne tur og grundige ferie har gennem alle årene været eftertragtet og ofte udsolgt. Her ser man vulkaner og gletsjere, kan ride på islandske heste og se fugle. Hvalsafari og flere sejlture er med i turens pris.

Se mere her

Island rundt på 11 dage

En grundig og attraktiv ferie.

27. juli - 6. august 2010

Rejse nr. A-4

ferie, hvalsafari, ridetur, sejltur mellem isbjerge, vandreture, fugletur, vulkaner, vandfald, varme kilder...

Se mere her